En vandkalv kan blive 30-35 mm, larven det dobbelte. Hannen har brede forfødder. Hunnen kan også have glatte dækvinger. Larven findes om foråret og i forsommeren. De er lige som de voksne biller grådige rovdyr. Forpupningen sker i løst jord i juli. Den voksne lever i flere år. Almindelig i planterige damme.
Den er 15 mm lang. Meget almindelig på bunden af damme, også pytter. Den findes også ved bredden af større søer, og i åer. De lever af henrådne materiale.
Dette underlige dyr er en døgn fluelarve. Den er lidt anderledes end andre døgn-fluel arver. Den hedder på latin. Ephemera Vulgata. Den kan blive 20-25 mm lang. Den graver gange i bunden af søer og åer. Den har 6 ben og tre haler der er forbundet til en. Den har et lille horn foran øjnene, og ved siden af hornet har den to lange stykker hår.
De kan blive 3 cm lange og er variable i farverne. Det er meget almindeligt at finde dem mellem vandplanterne både i søer og i åer. De lever mest af snegle. Der er cirka 20 forskellige arter.
Skorpiontægen er ca. 20 mm lang uden ånderøret. Den er meget almindelig på dyndet eller leret bund nær bredden. Skorpiontægen svømmer så dårligt, at den drukner, hvis den ikke kan krybe op til overfladen. Larven har et ganske kort ånderør.
Den er 15-25mm
Meget almindelig overalt. Den er også meget variabel.
Vårfluelarven lever i vand og putter sig ind i blade, sten, rør, sneglehuse og tang, som sagt alt fra bunden af søer eller åer. Disse vårfluelarve lever mest af plankton og lidt kød. Enkelte lever frit og er rovdyr.
Røret på vårfluelarve er mellem 20 og 30mm langt. Den til venstre er en Limnohilus flavicomis den kan blive 28 mm lang den lever mest i mindre søer, damme, grøfter o.s.v. der er cirka 70 forskellige arter.
